Odense Tekniske Gymnasium - Det siger eleverne om Odense Tekniske Gymnasium
Om skolen | Kontakt | Gå til hovedsiden

Det siger eleverne om
Odense Tekniske Gymnasium

Eleverne på OTG er topmotiverede for at lære

Undervisningen på Odense Tekniske Gymnasium

"Dagene føles kortere, end jeg forventede, fordi vi har nogle fag, som ikke er så tunge engang imellem."
Elev fra 1.g

"Jeg synes, at det sammenhold, der er blandt elever og lærer, er helt fantastisk. Og så kan jeg godt lide, at der er så meget gruppearbejde."
Elev fra 2.g

"Det er rart, at fagene på OTG er meget projektorienterede. Så man lærer at bruge hænderne og hjernen på samme tid. Jeg får personligt meget ud af at se tingene for mig."
Elev fra 3.g

"OTG har åbnet op for en masse muligheder, så jeg nu har fået øjnene op for, hvad jeg ønsker at arbejde med i fremtiden."
Elev fra 3 .g




Der er sammenhæng mellem fagene på OTG

Undervisningen på Odense Tekniske Gymnasium

"Sammenhængen mellem fagene er rigtig god. Jeg kan godt lide, at mange opgaver bliver lavet i samarbejde mellem fagene."
Elev fra 2.g

"Fagene er gode, og lærerne er gode til at lære fra sig. De er også gode til at blande fag sammen i opgaver."
Elev fra 3.g

"De røde tråde, man kan trække fra fag til fag, er helt klart bedre, end jeg havde forventet."
Elev fra 2.g




Eleverne giver lærerne på OTG toppoint

Undervisningen på Odense Tekniske Gymnasium

"Alle lærerne er meget forstående og gode til at hjælpe og forklare ting."
Elev fra 1.g

"Det er dejligt, at lærerne er så passionerede inden for deres fag – og faktisk gider at undervise eleverne."
Elev fra 1.g

"Lærerne er helt klart over forventning, positivt. Det er på ingen måde kedeligt at gå i skole længere."
Elev fra 2.g

"Jeg er imponeret over lærernes faglige viden. Man kan komme langt ud over kernestoffet, hvis man har lyst."
Elev fra 3 .g




Her kan du være dig selv - og en del af fællesskabet

Undervisningen på Odense Tekniske Gymnasium

"Klassen er bedre end forventet. Jeg har knyttet mig tæt til mine klassekammerater hurtigt."
Elev fra 1.g

"OTG’s store indsats for at få en klasse til at fungere og få alle til at have det godt er rigtig positiv."
Elev fra 1.g

"Sammenholdet var klart en positiv overraskelse. Man ser det ikke før, man er her og selv oplever, at der slet ingen form for mobning er. Her kan man være sig selv uden at blive dømt."
Elev fra 2.g

"Sammenholdet på skolen er godt. Lærerne gør også meget for, at vi skal have det godt i klasserne og på tværs af klasserne og årgangene. Vi er ikke så opdelt i 1.g’ere, 2.g’ere og 3.g’ere."
Elev fra 3 .g




Odense Tekniske Gymnasium

Munkebjergvej 130 5230 Odense Tlf. 6312 6962 Mail otg@sde.dk

?>