Odense Tekniske Gymnasium - Uddannelsens opbygning
Om skolen | Kontakt | Gå til hovedsiden

Uddannelsens opbygning

Giver adgang til alle videregående uddannelser



Det tager tre år at blive teknisk student eller HTX-student, som det også hedder.

Når du er HTX-student, har du adgang til alle videregående uddannelser. I enkelte tilfælde kan du dog blive nødt til at supplere din studentereksamen med fag på et højere niveau. Det samme gælder, hvis du tager f.eks. en almen studentereksamen.


Grundforløb, SO og studieretning

Uddannelsens opbygning

På HTX-uddannelsen følger du først et grundforløb, som varer tre måneder. Herefter skal du vælge en studieretning, som du følger resten af din gymnasietid.

I grundforløbet har du Dansk, Engelsk, Matematik og Studieområdet (SO), som indeholder fagene Biologi, Kommunikation/it, Samfundsfag, Fysik, Kemi og Teknologi.


Teknikfag

I 3.g skal du vælge et teknikfag. Teknikfaget er specielt for HTX, og du kan vælge mellem Maskin, Proces, El, Byg eller Tekstil.


Projektarbejde

Noget andet helt særligt ved HTX er, at du kommer til at arbejde meget projektorienteret og afprøve teorierne i praksis. Dvs., at du ikke bare skal læse om, hvordan ting fungerer – du kommer også til at afprøve det i virkeligheden.


Teknisk student - hvorfor det?

Når du vælger at blive student fra et teknisk gymnasium, er det fordi, du er vild med naturvidenskab, teknologi eller kommunikation, som er de tre hovedområder, du kan vælge imellem på Odense Tekniske Gymnasium.




Studieretninger på
Odense Tekniske Gymnasium

På Odense Tekniske Gymnasium starter du på et grundforløb, som varer tre måneder. Herefter vælger du din studieretning.

Læs om de forskellige studieretninger herunder:

Odense Tekniske Gymnasium

Munkebjergvej 130 5230 Odense Tlf. 6312 6962 Mail otg@sde.dk

?>