Odense Tekniske Gymnasium - XHTX
Om skolen | Kontakt | Gå til hovedsiden

XHTX

En studentereksamen fra htx kan bruges til meget mere end du tror.

HTX-student anno 2014 - Simon Jürgensen Hansen

Studieretning

Matematik A og Fysik A

Valgfag

Kemi A Samfundsfag B

Teknikfag

Proces A
HTX-student anno 2014

Simon Jürgensen Hansen


I løbet af min tid på OTG har jeg fået en enorm stor faglig kompetence inden for mit interessefelt og udviklet gode samarbejdsevner. Begge dele har vist sig at være vigtige i forbindelse med mit videre studie. Herudover har min tid på OTG gjort mig meget projektminded, hvilket har været en klar fordel, idet vi også arbejder meget projektorienteret på universitetet.

Gennem mit tidligere arbejde i OTG’s festudvalg som underholdningsansvarlig, har jeg desuden udviklet gode sociale egenskaber og kompetencer.

Hvad jeg laver nu

  • Studerer Farmaci på SDU
  • Bestyrelsesmedlem i frivillig forening (MOVE)
  • Arrangør af koncerter og events
  • Eventkoordinator for AHP-Artist
  • Afvikling af musik til SDU-fester osv.
  • Lektieguide for Studybird
HTX-student anno 2008

Nicki Pedersen


OTG har givet mig et godt fundament til bl.a. at kunne samarbejde med andre – på trods af forskellige interesser og kompetencer. Jeg har ligeledes fået en mere analytisk tilgang til problemløsning, som jeg dagligt har brugt på ingeniørstudiet. I det hele taget er mit fokus på løsning af problemer en stor del af den kultur, jeg har med fra OTG, såvel som den praktiske tilgang til udvikling.

Desuden var det også på OTG, jeg for alvor fik interesse for design og produktudvikling fra fag som Teknologi og Design.

Hvad jeg laver nu

Efteråret 2011 påbegyndte jeg min uddannelse til diplomingeniør i Integreret Design på SDU. Denne færdiggjorde jeg d. 15 januar 2015.

Undervejs på denne uddannelse har jeg været i et halvt års praktik hos Fritz Hansen, der designer og producerer designmøbler.

HTX-student anno 2014 -  Astrid Sophie Honoré

Studieretning

Matematik A - Bioteknologi A

Valgfag

Psykologi C

Teknikfag

Proces A
HTX-student anno 2014

Astrid Sophie Honoré


Jeg har fået en solid faglig baggrund – både teoretisk og praktisk – til at kunne studere videre på universitetet. Specielt den praktiske erfaring fra OTG med projekt- og laboratoriearbejde har vist sig at have stor betydning for min forståelse af indholdet på mit nuværende studie.

Min tid på OTG også udviklet mig på det personlige plan. I dag har jeg derfor nemmere ved at indgå i gruppearbejde samt påtage mig ansvar og skabe fælles motivation, så vi sammen kan opnå det bedste resultat.

Hvad jeg laver nu

  • Jeg læser biomedicin på 4. semester (Det naturvidenskabelige science-år) på SDU.
  • Er spejderleder i DDS
  • Arbejder i Føtex

Odense Tekniske Gymnasium

Munkebjergvej 130 5230 Odense Tlf. 6312 6962 Mail otg@sde.dk

?>