Elever optaget på Odense Tekniske Gymnasium tilbydes 11 mulige studieretninger -
Vi har gjort det let for dig at få overblik over dine muligheder i de enkelte studieretninger på Odense Tekniske Gymnasium. 


Prøv vores studieretningsvælger og se med det samme, hvilke obligatoriske fag du skal have, og hvilke valgfag du har mulighed for at få.

En studieretning indeholder to studieretningsfag, de obligatoriske fag samt valgfag. 

Det endelige valg af studieretning foretages i slutningen af grundforløbet, som varer tre måneder. Inden da vil du som 1. g´er få præsenteret de forskellige studieretninger - bl.a. ved en studieretningsmesse i gymnasiets søjlehal i uge 40. Her kan du gå rundt til de forskellige stande og høre nærmere om de studieretninger, som OTG udbyder.

Du vil også blive indkaldt til en evalueringssamtale med din klasselærer. Ved denne samtale vender du og din klasselærer dit ønske om studieretning og får en snak om dine faglige kompetencer i forhold hertil.   

Du kan henvende dig i studievejledningen, hvis du har spørgsmål vedrørende valg af studieretning, eller du kan søge råd hos dine klasselærere.

Du kan også læse mere om de enkelte studieretninger. 

Har du andre spørgsmål? Få svar på de oftest stillede spørgsmål