Rektors dimissionstale 2025

Kære studenter, kære familier og venner til studenter – kære kolleger på OTG. 

Jeg har glædet mig rigtig meget til at stå her og tale til jer i dag. I sidder her med alle jeres fine huer, som har ligget og ventet på hylden i lang tid, og lige om lidt får I også beviset på, at I har fortjent dem!

Nu skal vi sige farvel til jer, vi kommer til at savne jer. Nu skal andre have glæde af jer. Men inden da kan jeg lige nå at give jer lidt ord med på vejen. Det er ikke sikkert, at I synes, de er kloge – men de er i hvert fald velmente – og de kommer fra hjertet.

På en dag som i dag kan man jo godt som rektor få lyst til at give jer nogle gode råd med på vejen videre ud i verden. Men – jeg kender jer jo – og jeg ved, at I ikke altid synes, at de råd, som vi voksne kan finde på at give, er synderligt brugbare. Så det vil jeg selvfølgelig ikke gøre. 

Men – det er der andre, der vil. En af dem er journalist og forfatter Niels Overgaard, som i år har udgivet bogen ”Det skal nok gå – 48 ting jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var ung”. 

Overgaard lover ikke den perfekte guide til et godt liv, og tager udgangspunkt i sig selv i den tidsalder, han er vokset op i. Men mange af hans livsråd er uafhængige af tidsalder og generationer og kan give anledning til refleksion hos os alle. 

Overgaard har inddelt bogen i 3 dele – ”hvad jeg gerne ville have vidst om mig selv”, ”hvad jeg gerne ville have vidst om andre” og endelig ”hvad jeg gerne ville have vidst om livet generelt”. I får lidt blandet fra de forskellige dele. 

Lad os starte indenfor del 1 ”hvad jeg gerne ville have vidst om mig selv”. 

I kommer til at kunne lide det her livsråd!

Det lyder: ”Du er den vigtigste i verden”. 

Overgaard skriver: 

”(…) i vores egen verden er vi hver især den allervigtigste person. Der findes ingen andre som dig. Derfor skal du også passe på dig selv. Du skal være opmærksom på dine behov og dine positive og negative tendenser, så du kan være præcis den version af dig selv, som du gerne vil være. Det skal du både for din egen men også for andres skyld. For hvis verden skal blive et bedre sted, så begynder det med de enkelte mennesker, der skal skabe den”.

Vi har hver især et ansvar for at være de bedste udgaver af os selv, når vi går ud i verden, og det kræver, at vi kender os selv, tænker konstruktive tanker (også om os selv), at vi passer på os selv og foretager gode handlinger for os selv. Vi skal tale ordentligt om og til os selv (ligesom vi skal tale ordentligt om og til andre). Når vi skaber gode betingelser for os selv, skaber vi også gode betingelser for fællesskaberne. 

Det næste livsråd bliver I nok ikke lige så vilde med!

Det lyder: ”Du er ikke noget særligt” 

Han skriver:

”Der er mere end 7 mia. mennesker på planeten lige nu, der ligesom dig har et hjerte, som slår i deres bryst, håb, drømme og smerte. Du skal ikke føle dig værdiløs, men du skal reflektere over din egen ubetydelighed i det enorme univers, du befinder dig i. Du er lige så meget værd eller lige så ligegyldig som alle andre. Vi har alle lige meget ret til at være her – og til at være lykkelige” 

Vi lever i en tid med en meget høj grad af selvoptagethed, hvor vi risikerer at blive indfanget i hver vores digitale ekkokamre, algoritmer og individuelle retning. Vi får sværere ved at lytte til hinanden, prøve at forstå hinanden og at give plads til hinanden og hinandens synspunkter – det gælder både i den analoge og i den virtuelle verden.

Derfor har jeg også indenfor del 2 i bogen, som handler om, ”hvad jeg gerne ville have vidst om andre”, valgt at lægge ud med det livsråd, der lyder sådan her: 

”Andre mennesker har brug for dig”. 

Overgaard skriver: 

”Det kan være svært at se sig selv udefra. Derfor kan det være svært at vide, hvad ens tilstedeværelse bidrager med. Som de sociale dyr vi er, præger vi mennesker hinanden. Du har nok bemærket, at bestemte personer eller sammenhænge påvirker dig på en bestemt måde. Nogen løfter dig måske, andre får dig til at føle dig presset, mens andre igen kan få dig til at have det skidt. Den effekt har du også på andre mennesker. Du påvirker andre, og relationerne er anderledes, når du ikke er der”. 

Vi skal gøre os umage for at bidrage positivt ind i de relationer, vi indgår i. Vi skal igennem vores handlinger vise andre mennesker, at vi respekterer dem, og at vi er der for dem. Det gør vi bedst ved at give dem vores nærvær. Vi skal være tilstede, vi skal være opmærksomme. 

Det kan betyde alt for et menneske, at opleve at blive set og lyttet til. Somme tider, når livet et svært – og det er det for os alle ind imellem – er nærvær ikke bare det bedste, man kan give, det er også det eneste. 

”Du har brug for andre mennesker” lyder et andet livsråd indenfor denne her del heldigvis også.

Om det skriver han:

”Vi mennesker har brug for hinanden, og hvis du vil have et godt liv, så har du brug for andre mennesker i det – uanset hvor succesfuld du er. Andre mennesker kan være nederen og besværlige, de kan såre og skuffe os. Men vi har brug for dem. Vi mennesker er ikke skabt til ensomhed. Så selvom det er afgørende for at leve godt, at du selv bliver stærk, at du tager ansvaret for dit liv i dine hænder, så er det aldrig nok i sig selv. Du har brug for mennesker, som du kan elske, og som kan elske dig. Så prioriter dine nære relationer. Saml på mennesker, der vil dig det godt. Og gør dig umage for at være noget godt for dem”. 

I år udkom bogen ”Vores livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere” skrevet af analysechef ved Realdania Henrik Mahncke og direktør for tænketanken ”Institut for Lykkeforskning” Meik Wiking. 

Her præsenteres hovedkonklusionerne fra en af de største undersøgelser af danskernes livskvalitet nogensinde. 

Rapporten viser, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet. Vi bliver simpelthen gladere mennesker af at engagere os i andre mennesker. Når vi er glade, smitter vi af på andre, som også bliver glade. 

Det er egentlig ikke så overraskende et fund. Det er det til gengæld, at de såkaldte ”lette relationer”, som fx når I på skolen smiler til og hilser på de søde medarbejdere i kantinen, service og rengøring, som I jo ellers ikke har meget at gøre med, har meget stor betydning for vores livskvalitet. Vi bliver gladere af smil fra og hyggelige småsnakke med fremmede mennesker, som vi møder i det offentlige rum. Der opstår vibrationer imellem os – god energi – det kaldes resonans. Vi får oplevelsen af at høre til og at blive set. Vi får også oplevelsen af, at vi kan have tillid til hinanden, at vi kan være trygge ved hinanden. 

Tillid og tryghed er nogle af de elementer, som har vist sig afgørende for, at vi bliver hædret som verdens 2. lykkeligste land i rapporten ”World Happiness Report 2025”. At drage omsorg for og dele med andre har en markant positiv effekt på vores trivsel. Det gælder både for dem, der hjælper – og dem, der bliver hjulpet. Forventningen om venlighed fra andre har større betydning for lykke end fraværet af negative hændelser. 

Forskning omkring livskvalitet og lykke viser altså, at vi ikke er ”vores egen lykkes smed” vi er ”hinandens lykkes smede”. 

Men vi skal være opmærksomme! De lette relationer har vanskelige kår. Vi scanner selv vores varer i supermarkedet, vi handler i stigende grad online, vi færdes med høretelefoner i ørerne og blikket fæstnet på mobilen. Vi undgår i stigende grad øjenkontakt – ja i det hele at tage kontakt til nogen, som vi ikke kender. 

Vi skal være opmærksomme i forhold til fællesskabet, sammenhængskraften og den demokratiske dannelse. Hvis ikke vi kommer hinanden ved i det daglige, hvis vi isolerer os i hver vores cirkler og kun ser og interesserer os for dem, vi kender, så trækker vi de ekkokamre, som vi kender så godt fra de sociale medier, med ind i den analoge verden. Vi kan få sværere ved at forstå hinanden og at drage omsorg for hinanden, og det kan betyde, at den tillid og tryghed, som er så vigtig i vores demokratiske samfund, også får vanskelige kår. 

I har på OTG opbygget stærke fællesskaber og venskaber indenfor og imellem jeres klasser. Det har I gjort igennem aktiviteter, hvor I har lavet noget sammen, men også igennem de diskussioner, som I har haft, og som har været med til at danne jer til de kloge og dejlige mennesker, I hver især er blevet til. I er med garanti ind imellem blevet udfordret på jer selv og andre. Det har de dygtige og dejlige mennesker, som sidder her foran jer – nemlig jeres lærere - sikret, at der var plads og rum til, ligesom de har været med til at åbne jeres verden både i forhold til det faglige men også i forhold til forskellige vinkler og synspunkter på de emner, som I har arbejdet med. 

Derfor tænker jeg heller ikke, at det næste livsråd kommer som en overraskelse for netop jer. Det lyder sådan her: 

”Det er ikke sikkert, du har ret”

Overgaard skriver:

”Der er lige så mange meninger, som der er mennesker. Mindst. (…) De græske filosoffer skelnede mellem mening (doxa) og viden (epsteme). Det er forskellen på holdninger og facts. Facts kan bevises eller modbevises. Holdninger (…) kan pr. definition ikke bevises eller modbevises. Din kan være lige så rigtig som min, selvom vi ikke er enige. (…) Og det er under alle omstændigheder ikke sikkert, at du om nogle år synes det samme, som du gør i dag. (…) Giv dig selv mulighed for at blive klogere ved at huske, at det ikke er sikkert, at du har ret.”

Man kunne med rette supplere det her livsråd med, at det heller ikke er sikkert, at andre har ret. 

For små 14 dage siden læste jeg en kronik i Politiken. Den var skrevet af Julie Sommerlund og Jens Grund hhv. rektor og vicerektor på Danmarks Medie og journalisthøjskole. Overskriften lød: ”Nu lever vi alle i løgnens tidsalder – sådan overlever vi”. 

Kronikken handler om al den misinformation, som forklædt som virkelighed, spredes via kunstig intelligens og digitale motorveje, som de kalder det. De skriver om, hvordan Facebook og X ophører med at lade faktatjekmedier afdække misinformation på de sociale medieplatforme, hvilket skønnes at lukke en tredjedel af de europæiske faktatjekmedier. Og om hvordan World Economic Forum, som er sat i verden for at udforske verdens økonomiske problemstillinger, udråber misinformation til at være den største globale trussel mod vores samfund. De udtrykker bekymring for udviklingen, fordi troværdig og transparent kommunikation er kritisk infrastruktur og dermed sikkerhedspolitik. I alle demokratier. 

De virkelige massemedier – de medier, som rigtig mange får deres nyheder og bud på holdninger fra, er i dag ejet af kommercielle techgiganter, og de har grundet indsamling af data om dig og mig et helt andet greb om vores opmærksomhed end andre medier har. 

Kunstig intelligens er kommet for at blive. Derfor har vi også valgt at omfavne generativ kunstig intelligens på OTG. Vi har som skole en særlig forpligtelse til at udvikle kompetencerne til at bruge kunstig intelligens, hvor det giver mening. Men vi er også som skole forpligtede til at udvikle kompetencerne til at kunne gennemskue kunstig intelligens i forhold til udvikling af fake news. 

Sociale medier og kunstig intelligens kan bidrage til faktaresistens og mistillid. I kronikken taler de om ”en krise i troværdighed men også en krise i godtroenhed”. Vi har aldrig været så oplyste som nu og alligevel aldrig været omgivet af så mange løgne. Vi må ikke lade os trække ned i sumpen af algoritmestyrede opmærksomhedsforstyrrelser og misinformation. Vores statsminister Mette Frederiksen taler om, at der er brug for ”en åndelig oprustning”. Vi skal styrke vores digitale dannelse. Ikke kun som værn mod digitale forbrydere, der vil stjæle vores penge, men også som værn imod dem, der vil stjæle vores verdensforståelse – fundamentet for et demokratisk samfund. 

”Hvad jeg gerne ville have vidst om livet generelt” er overskriften på den sidste del i Overgaards bog. 

Og de sidste livsråd, som I skal have med i dag, lyder sådan her:

”Tid kan kun bruges en gang” og ”Livet er nu”

Overgaard skriver: 

”Den tid, du bruger på en ting, den kan du ikke bruge på noget andet. Så hver eneste gang du vælger – eller ikke-vælger – hvad du bruger din tid på, så fravælger du alle de andre muligheder for at bruge tiden. Tid er det eneste område, hvor det er positivt at være nærig. For det meste andet i livet kan du få mere af. Hvis du bruger nogle penge, kan du heldigvis tjene nogle flere. Men når tiden er gået, kommer den ikke tilbage”.

Det kan være svært at være i nuet. Vores skærme giver os mulighed for at være sammen med alle andre end dem, vi lige sidder sammen med, at lave alt muligt andet end det, vi lige laver. Der er en evig støj en evig forstyrrelse en evig forventning om, at vi er tilgængelige hele tiden.

Dorthe Aagaard, der er ph.d. og pædagogisk konsulent argumenterer for, at vore mobilvaner er blevet gemt som kropslige og kognitive mønstre. ”De er hurtige, automatiserede handlinger, som ikke længere styres rationelt af viljen, men mere eller mindre lever deres eget liv. Derfor er de så svære at ændre” siger hun. 

Derfor har flere af jer også næsten oplevet kropslige reaktioner, der minder om abstinenser, når vi har låst jeres mobiler inde i skabe på skolen. Men man kan godt overleve et modul uden sin telefon. Man kan overleve længere tid. Det er I gode levende eksempler på, for det er I blevet prøvet i her på jeres sidste år på OTG. 

Men det er svært at ændre vaner, og det gør det ikke lettere, at techindustrien jo har en forretningsmodel, som ikke har jeres bedste i sinde.  

Vi ved, at vores hjerner vokser af tid, ro og rum til refleksion og læring, ligesom vores nervesystemer falder til ro. Men det kræver selvkontrol. Jeg håber, at vi med vores politik omkring mobiler, har givet jer et lille input til jeres videre arbejde med selvkontrol, for det får I brug for! 

Så kære studenter: 

Når I nu forlader os og går ud i verden på vej ind i voksenlivet så husk, at alle de mennesker, I møder på jeres vej igennem livet, har lige så meget værdi og har lige så meget ret til at være her og være lykkelige som jer selv. Vær de bedste udgaver af jer selv. Tag ansvar for det mindset, som I bærer med jer resten af livet. Tag ansvar for jeres tanker, handlinger og reaktioner. Vær tilstede, opmærksomme og nærværende i relationer med andre mennesker – både de nære og de lette relationer. Hav modet til at skabe forbindelse med andre mennesker – hav øjenkontakt og smil – også med og til de fremmede mennesker, I møder på jeres vej. Vær på vagt for ikke at forveksle falske påstande med fakta. Brug sociale medier kritisk – brug influencere kritisk. Husk på, at I ikke altid har ret. Lyt til andre, hav respekt for andre, vis interesse for andres ståsteder og årsager til samme. Bær ind imellem over med andre – I ved aldrig hvad andre går og slås med. 

På den måde er I med til at styrke de gode fællesskaber og den demokratiske dannelse. Det har vi brug for, når vi sammen skal sikre sammenhængskraften i vores samfund fremadrettet – verden har brug for det. 

Gå ud i verden og brug jeres faglige viden, jeres kompetencer – alt det I har lært i de 3 år, hvor vi har haft glæde af jer. Men gå først og fremmest ud i verden og vær gode og ordentlige mennesker. Brug jeres erfaringer fra jeres tid som elever på OTG. Vær gode samarbejdspartnere, sparringspartnere, kammerater og legebørn. Verden har sådan brug for netop jer. 

Der findes ikke bare en verden, der findes ikke bare et samfund – vi er verden, vi er samfundet – og det bliver jer, der skal være med til at forme verden og samfundet ind i fremtiden. Måske er det derfor, jeg ikke er så urolig for fremtiden – jeg er nemlig helt tryg, fordi jeg ved, at I dygtige og dejlige mennesker er med på rejsen 😊

KÆMPE STORT tillykke med jeres htx-studentereksamen fra OTG 2025