Du lærer, hvordan man skaber it-produkter i praksis, f.eks. plakater, hjemmesider og videoer. Samtidig lærer du, hvordan man tilrettelægger kommunikationen for at påvirke en bestemt målgruppe.

Ligeledes vil du skulle planlægge og producere grafisk design, produktdesign og arkitektur samt analysere disse ud fra deres form, funktion og æstetik. Herudover får du indsigt i designhistorie og designindustriens samfundsmæssige udvikling.

Dine egne designprodukter skal illustreres på forskellig vis, og du skal lave skitser, modelarbejde, produktfremstilling og 3D-visualisering.

Vi arbejder blandt andet med...

Obligatoriske fag
Kommunikation og it A, design B, dansk A, teknikfag A, teknologi B, matematik B, engelsk B, kemi B, fysik B, idehistorie B, biologi C og samfundsfag C.
Valgfag
På alle studieretninger har du mulighed for at vælge valgfag. Du kan enten vælge at hæve niveauet på et obligatorisk fag eller vælge et nyt fag som supplement. Hvor mange valgfag, der er plads til på de forskellige studieretninger, kan du se i Studieretningsvælgeren via linket nederst på siden.