Emil har vundet J.C.H. Ellehammerprisen!
18/9 2024 - anders
Emil blev student i 2024 og i den afsluttende SOP (forkortelse af studieområdeprojekt) dykkede han ned i, hvordan vi regulerer kernevåben på globalt plan. Emil skrev i fagene matematik og idéhistorie, og projektet skulle vise, hvordan teknologi og politik kan hænge sammen.
"Da jeg var ved at undersøge emner, huskede jeg en video, jeg tidligere havde set, som handlede om atomprøvesprængninger. I videoen nævnte de et matematisk begreb 'Fourier Transformationer', som jeg i første omgang var interesseret i. Efter at have gravet lidt dybere, opdagede jeg hele den videnskabelige debat, som fandt sted under den kolde krig ift. regulering af kernevåben. Det synes jeg var utroligt interessant," fortæller Emil.
Det blev til et rigtigt spændende projekt, hvor han kombinerede sin tekniske viden med etiske dilemmaer i moderne videnskab.
Sådan, Emil - tillykke!
Til oktober får han overrakt prisen og den flotte præmie på 25.000 kr.
Til oktober får han overrakt prisen og den flotte præmie på 25.000 kr.