Hygge til den store guldmedalje - Eventyrløbet 2026

Med knap 100 elever og lærere på start- og heppeposter var OTG flot repræsenteret, da Eventyrløbet 2026 løb af stablen. Det blev en dag med både fart på benene og god stemning hele vejen rundt.
19/5 2026 - anders

Der var løbesko, gåtempo og brede smil i spil, da Odense Tekniske Gymnasium deltog i Eventyrløbet 2026. Næsten 100 elever og lærere havde snøret skoene og sat tid af til en dag, hvor motion og fællesskab gik hånd i hånd.

Rundt på pladsen blev der heppet, grinet og hygget. Nogle spillede fodbold mellem løbene, andre stod klar ved grillen, og flere havde fundet både udklædning og højt humør frem. Kort sagt en dag, hvor det sociale fyldte mindst lige så meget som tiderne på uret.

Og apropos tider: De hurtigste OTG’ere på 5 km blev Christian Balle fra 3.d med tiden 18:16 og Silje Vogt Hansen fra 3.b i 23:05. På 10 km kom Elias Søndergaard fra 3.a i mål i 45:55, mens Cecilia Normann-Friis fra 2.d løb i tiden 1:01:58.

Alt i alt en virkelig vellykket dag, hvor vi både fik rørt os, heppet på hinanden og nydt hinandens selskab.

Se stemningsbilleder fra dagen i slideshowet herunder eller på vores Instagram. 📸