Huebegivenheder og dimission 2021

Odense Tekniske Gymnasium afholder 'Huebegivenheder' d. 21-23. juni
På de dage, hvor de kommende studenter er oppe til den sidste prøve (21-23. juni), vil der 2 forskellige steder uden for skolen (på Rismarken og udenfor Dronningeindgangen ud mod ringvejen) være opstillet bord-/bænkesæt, som alle vil være overdækket med en pavillon.
Ved disse bord-/bænkesæt kan familie og pårørende (maks. 10 personer) samles og vente på, at studenten kommer ud efter endt prøve. Hver elevs pårørende må kun møde op til den tid, hvor eleven efter planen står til at være færdig, og efterfølgende må famillien/ pårørende blive ved bord-/bænkesættet i maks. 50 minutter, så der er plads til den næste gruppe af familie og pårørende.
Bordene vil blive rengjort mellem hver gruppe af familie og pårørende. Det er vigtigt, at hver gruppe af pårørende først møder op tidligst 5 min. før sluttidspunktet for elevens eksamen.
Selve huepåsætningen foregår foran en fotovæg ved hvert af de 2 områder, hvor familie / pårørende kan sætte studenterhuen på jeres hoved, når I kommer ud efter den sidste eksamen.
Huen på udenfor
Huepåsætningen kommer ikke til at foregå inde på gangen ved lokalet, og alle pårørende skal blive udenfor bygningerne. Ej heller må klassekammerater eller andre, som ikke selv skal til prøve, forsamles udenfor lokalet på prøvegangen. (Undtagelse herfra er de få elever, som pga. den lidt særlige corona-eksamensplan allerede bliver færdige i de sidste dage af uge 24 (d. 17-18/6). Maks. 5 pårørende til disse elever må i disse dage gå ind på skolen til lokalet, hvorfra eleven har sin sidste eksamen)
Galla a la corona 24. juni
I henhold til corona restriktionerne er der en alternativ galla. Alle elever samles klassevis i hvert sit klasseværelse på OTG, hvor der serveres en 3-retters menu fra kantinen.
Dimission og fotografering 25. juni
Dimission og fotografering foregår fredag d. 25. juni på OTG
Selve dimissionen foregår i konferencesalen på OTG. Pga. coronarestriktionerne afvikles dimissionen i 3 hold.
Pårørende bedes møde meget præcist op i gården ved basketbanen 20 minutter før starttidspunktet for jeres dimission.
Efter dimissionen vil vi ligeledes bede jer og jeres pårørende om at forlade salen og OTG hurtigt, så der er plads til næste hold studenter og pårørende:
Kl. 10.00-10.55: 3.A, 3.B og 3.H
Kl. 11.25-12.15: 3.C, 3.D og 3.F
Kl. 12.45-13.20: 3.E, 3.I og 3.J
Der kan deltage maks. 2 familiemedlemmer pr. student til dimissionen. Dette skyldes coronarestriktionerne og pladsforhold, og der vil ikke blive lukket flere ind.
For at kunne deltage i arrangementet skal både elever og pårørende kunne fremvise et gyldigt coronapas. Coronapasset vises ved indgangen. Hav mobiltelefonen med coronapasset klar, så vi kan overholde tidsplanen. Vi anbefaler at der bæres mundbind til hele arrangementet, når man står op. Når man sidder ned på sin plads, kan man selvfølgelig tage mundbindet af. Ved tegn på sygdom skal man selvfølgelig ikke møde op til arrangementet.
I salen vil alle studenter blive anbragt i stolerækker foran i salen – inddelt efter jeres klasse.
Når vi når til punktet ”Uddeling af eksamensbeviser” i programmet, vil studenterne blive kaldt op på scenen enkeltvis efter klasse af rektor Johnny Grauballe Nielsen. Når hver enkelt elev har fået overrakt sit eksamensbevis, vil der blive taget et fællesfoto af klassen med jeres eksamensbeviser.
Der vil være en professionel fotograf til stede, som tager billeder under hele dimissionen og foreviger den glædelige begivenhed. Disse billeder vil man efterfølgende kunne tilgå og få som evigt minde. Det er ikke tilladt for pårørende at rejse sig under dimissionen og forlade deres plads for at tage billeder under dimissionen i salen.
Der vil til de pårørende bagved stolerækkerne med studenterne være stillet stole op 2 og 2 med den krævede afstand imellem.
Hele dimissionen vil også blive livestreamet på følgende kanaler:
3.a, 3.b og 3.h:
https://vimeo.com/event/1046610/cc3a086837
3.c, 3.d og 3.f:
https://vimeo.com/event/1046615/0e6588d04b
3.e, 3.i og 3.j:
https://vimeo.com/event/1046617/2d6101e3bc
Fotografering af studenterne
Der er fotografering (klassebilleder) på OTG før hver af de 3 dimissioner: KLASSEBILLEDER (tages i værkstedet på OTG)
kl. 9.00: 3.A, kl. 9.15: 3.B, kl. 9.30: 3.H
kl. 10.15: 3.C, kl. 10.30: 3.D, kl. 10.45: 3.F
kl. 11.30: 3.E, kl. 11.45: 3.I, kl. 12.00: 3.J
Da det er vigtigt, at vi får billeder af alle studenterne til vores ”hall of fame”
Hele dimissionen vil også blive livestreamet på følgende kanaler:
3.a, 3.b og 3.h:
https://vimeo.com/event/1046610/cc3a086837
3.c, 3.d og 3.f:
https://vimeo.com/event/1046615/0e6588d04b
3.e, 3.i og 3.j:
https://vimeo.com/event/1046617/2d6101e3bc