Nysgerrige 1.g'ere til studieretningsmesse

Alle 1.g'erne var rundt for at snuse til de forskellige studieretninger, som de skal vælge senest på mandag den 8. oktober, da OTG afholdt studeretningsmessen i konferencesalen.
2/10 2018 - anya

Salen var pakket med elever, lærere og masser af bøger, diverse opstillinger med forsøg, robotter og design.

- Jeg synes, studieretningsmessen giver et godt indblik i, hvad der sker på de forskellige studieretninger. Jeg håber personligt, at faget Bioteknologi A og Idræt B bliver oprettet, fortæller Viktor fra 1.e.

Også Ida og Frida fra 1.e fortæller, at dagen har været en stor hjælp til sat forstå kombinationerne og, hvad fagene indeholder.

Senest på mandag skal valget tages for de kommende tre år på Odense Tekniske Gymnasium.

OTg tilbyder 11 forskellige studieretninger indenfor naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik.

En studieretning indeholder to studieretningsfag, de obligatoriske fag samt valgfag.

Ud over studieretningsmessen, kommer alle 1.g'erne indkaldt til en evalueringssamtale med klasselæreren.

https://otg.dk/praktisk/studieretningsvalger-2018/