Udmelding om hue, galla og dimission
LINK til livestream af dimission: https://student.otg.dk
OPDATERET udmelding om huebegivenhed og dimission
Efter den udvidede genåbning d. 8/6 har vi fået mulighed for at samle de kommende studenter klassevis på skolen, så studenterne får overrakt beviser og får taget studenterbilleder. (Info om dette fremgår nedenfor).
Derudover er der nu lagt en plan for, hvilket område studenterne skal gå ud til efter sidste eksamen og får huen på hovedet.
(Denne plan fremgår ligeledes nedenfor) Samtidig er der vedhæftet et oversigtskort. Toiletforhold til de 3 områder vil her også være angivet.
Med udgangspunkt i de retningslinjer, som Odense Tekniske Gymnasium har fra myndighederne nu og den korte tid, der er tilbage, indtil huen er på hovedet, kan vi nu melde ud, hvordan vi i disse Corona-tider kan fejre de kommende studenter. Selvom vi allerhelst ville fejre dem, nøjagtigt ligesom vi plejer at fejre studenterne fra OTG, er det desværre ikke muligt. Men fejres det skal de, og nedenfor kan I læse, hvordan det kommer til at forløbe.
Huebegivenhed i forbindelse med den sidste eksamen
På de dage, hvor de kommende studenter er oppe til den sidste prøve (22-24. juni), vil der 3 forskellige steder uden for skolen (på Rismarken, udenfor Dronningeindgangen ud mod ringvejen og ved basketbanen i gården) være opstillet bord-/bænkesæt, som alle vil være overdækket med en pavillon.
Ved disse bord-/bænkesæt kan familie og pårørende (maks. 10 personer) samles og vente på, at studenterne kommer ud efter endt prøve. Hver elevs pårørende må kun møde op til den tid, hvor eleven efter planen står til at være færdig, og I må efterfølgende blive ved bord-/bænkesættet i maks. 50 minutter, så der er plads til den næste gruppe af familie og pårørende.
Bordene vil blive rengjort mellem hver gruppe af familie og pårørende. Det er vigtigt, at hver gruppe af pårørende først møder op tidligst 5 min. før sluttidspunktet for elevens eksamen.
Selve huepåsætningen foregår så foran en fotovæg ved hvert af de 3 områder, hvor familien kan sætte studenterhuen på hovedet, når studenten kommer ud efter den sidste eksamen. Huepåsætningen kommer altså ikke til at foregå inde på gangen ved lokalet, og alle pårørende skal blive udenfor bygningerne. Ej heller må klassekammerater eller andre, som ikke selv skal til prøve, forsamles udenfor lokalet på prøvegangen.
Vi sørger også for, at det hele bliver dokumenteret på billeder og film.
Bemærk at der er et filmhold den 22. juni fra Instafilm.
Gallafest
Vi kan under de nuværende retningslinjer fra myndighederne ikke afholde en gallafest på skolen, som vi plejer. Det er vi selvfølgelig meget kede af.
Vi vil derfor invitere de nybagte studenter til en gallafest på OTG på et muligt tidspunkt i efteråret.
Der vil komme en dato ud, når vi ud fra myndighedernes udmeldinger får mulighed for at fastlægge en dato.
Dimission – livestreamet fredag d. 26. juni kl. 12.00
klassevis fremmøde på skolen
Efter det sidste genåbningstrin har vi besluttet os for at samle jer klassevis på skolen i forbindelse med den virtuelle dimission fredag d. 26/6.
Studenterne møder ind på OTG kl. 9.15 d. 26/6 og forsamles klassevis (uden pårørende) i et skemalagt lokale på OTG (lokalet vil fremgå af Ludus).
Klasserne vil så på skift i værkstedet på OTG få taget et studenterbillede af Odense Skolefoto, som vi normalt plejer at gøre forud for dimissionen.
I løbet af formiddagen vil hver klasse i hvert sit lokale så også få overrakt deres eksamensbeviser af rektor Johnny Grauballe Nielsen.
Efter fotografering og uddeling af beviser i de enkelte klasser, kan studenterne klassevis se den virtuelle dimission sammen i hvert jeres lokale kl. 12.00 og hygge jer sammen, indtil den virtuelle dimission er slut, og arrangementet på skolen er slut.
Skolen vil til arrangementet være vært for en forfriskning, og det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer til arrangementet.
Øvrige retningslinjer for arrangementet:
- Studenterne skal holde sig til egen klasse og må ikke blandes med de andre klasser
- Mød op til tiden til fotografering (men heller ikke før tid)
Lokaler samt plan for fotografering og overrækkelse af beviser
Dimissionslokaler |
|||||||||
Klasse |
Antal elever |
Lokale |
|||||||
3.a |
24 |
127 |
|||||||
3.b |
27 |
8 |
|||||||
3.c |
22 |
131 |
|||||||
3.d |
22 |
129 |
|||||||
3.e |
21 |
39 |
|||||||
3.f |
19 |
130 |
|||||||
3-h |
24 |
104 |
|||||||
3.i |
22 |
40 |
|||||||
3.j |
23 |
42 |
|||||||
3.k |
24 |
111 |
|||||||
Fotografering i værkstedet |
|||||||||
Klasse |
Tidspunkt* |
|
|||||||
3.a |
09:30 |
||||||||
3.b |
09:45 |
||||||||
3.c |
10:00 |
||||||||
3.d |
10:15 |
||||||||
3.e |
10:30 |
||||||||
3.f |
10:45 |
||||||||
3.h |
11:00 |
||||||||
3.i |
11:15 |
||||||||
3.j |
11:30 |
||||||||
3.k |
11:45 |
||||||||
|
|
||||||||
Overrækkelse beviser |
|||||||||
Klasse |
Tidspunkt |
Lokale |
|||||||
3.b |
09:30 |
8 |
|||||||
3.c |
09:45 |
131 |
|||||||
3.d |
10:00 |
129 |
|||||||
3.e |
10:15 |
39 |
|||||||
3.f |
10:30 |
130 |
|||||||
3-h |
10:45 |
104 |
|||||||
3.i |
11:00 |
40 |
|||||||
3.j |
11:15 |
42 |
|||||||
3.k |
11:30 |
111 |
|||||||
3.a |
11:45 |
127 |
Jeres familier kan stadig se den livestreamede del af dimissionen derhjemme kl. 12.00:
- Rektors tale til studenterne
- Lærernes tale til studenterne
- Elevernes tale til studenterne
- Klasselærernes tale til hver klasse
Studenterkørsel
Det er rigtig glædeligt, at der er blevet givet lov til, at de nybagte studenter nu kan komme ud at køre i lastbil og fejre dagen sammen med klassekammeraterne
Da vi som ovennævnt streamer dimissionen fredag d. 26/6, kan studenterne køre i lastbil allerede fra morgenen af lørdag d. 27/6 og skal ikke vente til om eftermiddagen.
Parkeringspladsen ved OTG er åben lørdag d. 27/6, og studenterne er selvfølgelig velkommen til at begynde jeres studenterkørsel derfra.
Skolen vil ved behov kun være åben i tidsrummet fra kl. 9.00-11.00 lørdag d. 27/6. Hvis studenterkørslen starter i tidsrummet fra kl. 9.00-11-00 lørdag d. 27/6 og har brug for at komme ind på skolen, skal I meddele det til kontoret senest fredag d. 19. juni.