3 grupper vinder priser til årets Unge Forskere

Kæmpe tillykke til de unge OTG-talenter, som netop har vundet priser ved finalen i Unge Forskere - Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.
28/4 2021 - chvk

Kæmpe tillykke til de unge OTG-talenter, som netop har vundet priser ved finalen i Unge Forskere - Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.

I år har et rekord stort antal elever fra OTG været udtaget til finalen med hele 11 projekter og 27 deltagere. 

Konkrete, virkelighedsnære problemstillinger

Eleverne har arbejdet innovativt, problemorienteret og kreativt og skabt løsninger til virkelighedens udfordringer. Eleverne har indsendt et projekt med en selvvalgt problemstilling inden for science.

Alle OTG-vinderne er kåret i kategorien Technology:

  • Andrea Wiborg Rasmussen og Sarah Thorenfeldt Nielsen fra 3i med /SLASH/ vandt 3. pladsen med deres projekt: En moderigt designløsning, som gør det muligt at bære sin skuldertaske ergonomisk.

  • Nikolai Leerberg, Ida Ravn, Cecilie Degnbol - også fra 3.i - vandt med deres Clean Greens også en 3. plads med deres projekt om at øge befolkningens sundhed på en bæredygtig måde ved at fjerne bakterier og vira på frugt og grønt i supermarkedet ved UV-C-lys.

  • Martin Stengaard Sørensen fra 1.b vand en flot 4. plads med sit projekt om et modulært dronesystem til analyse af afgrøder med infrarødt kamera.

Se alle finalisterne og deres projekter - også de 11 fantatiske projekter fra OTG-eleverne

Stort tillykke til jer alle.