Nedenunder kan du læse elevernes egne fortællinger om, hvad man blandt andet kan lære på de forskellige studieretninger. 

Julie laver hovedpinepiller

Julie og hendes klassekammerater laver hovedpinepiller i timerne

I kemi har vi lige fremstillet hovedpinepiller. Det havde jeg egentlig troet var meget mere kompliceret. Tænk, at man kan finde ud af at gøre det i 2.g. Det var virkelig spændende. Oven i købet var det den samme slags piller som dem, jeg normalt tager.”

Med hovedingrediensen acetylsalicylsyre skulle Julie og vennerne fremstille, omkrystallisere og teste kvaliteten på pillerne ved forskellige analysemetoder, der afgjorde hvorvidt den færdige pille var forurenet. Naturligvis måtte de ikke spise dem, men de fik en god idé om, hvor simpel kemi kan være.

Julie går på studieretningen Matematik A - Kemi A

Frida designer bestik til syge og ældre

Frida og hendes gruppe har lavet et bestik, der kan få syge og gamle til at spise

Mange ryster så meget, at de har svært ved at spise. Vi tog ud og besøgte plejehjem og 3D-printede nogle forslag, som vi kunne lære af, når vi testede det på dem i virkeligheden. Det var dejligt at kunne hjælpe andre.”

Ved at skabe en masse forskellige typer bestik kunne Frida og kammeraterne direkte undersøge, hvordan mennesker med Parkinson og andre bevægelsesforstyrrelser bedst kunne hjælpes til at holde på kniv, gaffel og ske. Resultatet var netop, at folk var så forskellige, at man ikke bare kan lave én løsning, men er nødt til at tilpasse bestikket individuelt.

Frida går på studieretningen Matematik A - Fysik A.

Sebastian udvikler håndsæbe der redder verdens drikkevand

Sebastian og gruppen bruger skoletiden på at udvikle en håndsæbe, der redder verdens drikkevand

Vi har tænkt verden lidt om. Når du vasker hænder, så skal sæben samtidig rense vandrørene for bakterier og skidt på en naturlig måde, eksempelvis ved at bruge koriander, der er god til at binde sig til metaller og derfor kan ’opsamle’ dem.

Sebastian og vennerne snakkede med eksperterne på vandværkerne, inden de kastede sig ud i udviklingsarbejdet. Deres eget krav til løsningen er, at sæben skal kunne rense både hænderne og vandet, at den skal dufte godt, og så skal den ikke koste for meget. Efter at have eksperimenteret med bakteriedræbende lys og varme, der brugte megen energi, besluttede de sig for, at den letteste måde at rense vandet på var, mens det blev brugt i virkeligheden.

Sebastian går på studieretningen Bioteknologi A - Matematik A

Frederik programmerer robotter

Frederik og vennerne fik en 2 meter høj robot til at forstå et mønster

Vi har kun været i gang i ½ år, men forleden fik vi robotten til at skubbe en prik rundt, så det matchede et mønster. Det krævede overblik og matematik, men Frederik og hans venner elsker matematik!”

Man skal holde tungen lige i munden, når man skal få en meter stærk robotarm til at lave noget så sirligt som at følge et mønster, der er lavet i forvejen. Men på OTG’s Robotlinje ved vi, at fremtiden tilhører robotterne.

Frederik går på studieretningen Matematik A - Programmering B.

Andreas lærer robotter at køre racerbiler

Andreas og hans klassekammerater har lært en robot at køre en racerbil

Bilen kunne selv overskue banen med et eksternt kamera og samle ting op. Og der var så mange seje løsninger til alle de ting, den skulle kunne, at en spansk virksomhed var meget interesseret.

”Botty McBotface” var navnet på Andreas og gruppens løsning på en stor robotkonkurrences udfordring. I et godt teamwork skabte de en bil, der kunne køre på forskellige materialer som asfalt og sand og intelligent styre sig igennem. Det var et lidt specielt navn, men det var løsningen.

Andreas går på studieretningen Kommunikation og it A - Design B. 

Maten designer løsninger til ældre borgere

Maten og hans gruppe har givet ældre mennesker muligheden for selv at tage bukser på.

Ældre mennesker kan ofte ikke gøre så meget selv. Vi researchede, hvad der var på markedet, og der var mange spændende, fremtidsagtige løsninger. Men noget af dét, man virkelig kunne hjælpe de gamle med, var problemet med ikke at kunne klare sig selv.

Maten og vennernes projekt resulterede i et stativ til ældre, hvorpå hjemmehjælperen kunne montere bukserne, så de ældre ved et let træk selv kunne få bukserne på. Det var en meget praktisk løsning, som også gav god mening for brugeren. Senere præsenterede de den spændende løsning ved en stor messe.

Clement udvikler ambulancebåren

Clement og hans gruppe udvikler ambulancebåren, der kan gå på trapper

Hvis man har brækket nakken på første sal, og elevatoren er gået i stykker, så skal hjælperne og båren kunne komme lettere op og ned ad trapperne uden problemer."

Ved at researche både ambulancer og de forhold, som redderne arbejder under, har Clement og hans tre venner sat sig for at gøre hjælpen mere effektiv og arbejdsdagen lettere for redningsfolkene. Selvom hverdagen er inspirationen for gruppen, er ambitionen at gøre en forskel for hele verden, ikke bare at kunne hjælpe i Danmark.

Clement går på studierentingen Teknologi A - Design B.

ugce gav verden den opløselige krydderipose

Tugce gav verden den opløselige krydderipose sammen med hendes team

Vi syntes, det var irriterende med de løse krydderier, der vælter rundt, eller som man ikke kan finde - og man kommer let til at putte for meget i. Vi idéudviklede en opløselig pose, som man bare kan smide i gryden, så opløses den på to sekunder.

Der skulle en del research i opløselig tråd og spiselige poser til, før Tugce og klassekammeraterne i 2.g fik den perfekte krydring af mad til at fungere. Undervisningsministeriet og medlemmer af Disruptionsrådet blev meget imponerede over idéen, og nu er der produkter i forskellige smage og størrelser, en lækker, æstetisk indpakning og en forretningsplan på vej. Resultatet er den rigtige smagsbalance i forhold til den mængde mad, man er ved at lave, og ingen spild. 

Tugce går på studieretningen Teknologi A - Design B.

Hør eleverne fortælle om OTGDet fede ved en HTX-uddannelse, hverdagen og valget om OTG